Vedrørende Skive Svømmeklub - Poseidon

Alle skal opleve succes og glæde med deres aktivitet – både personligt og i fælleskabet. Succes kan opleves af den der vinder medaljer, men også af den der overvinder sin vandskræk eller uanset alder får lært at svømme! 

Det skal være sjovt at gå til svømning i Skive svømmeklub Poseidon. Vi vil skabe glæde, begejstring ved leg, læring og udvikling i vand. Dette skal ikke ses som en modsætning til det at være seriøs. Via god planlægning og opfindsomhed gør vi en ambitiøs undervisning sjov.

Tryghed i svømmehallen er en afgørende forudsætning for en vellykket læring. Læring forudsætter bl.a., at svømmerne er trygge ved vandet, deres træner, de andre børn, svømmehallen, at undvære deres forældre osv.

Når sæsonen starter, må forældre mv. gerne være med sit barn inde i svømmehallen og sidde i området foran cafeen, men efter 2 ugers svømmetræning rykker forældreområdet op i selve cafeen. Vi har været nødsaget til at lave denne ændring, da en del af de andre brugere af svømmehallen føler sig hæmmet af de mange forældre på kanten (både hvad angår pladsen i svømmehallen, og at der bliver kigget på dem i badetøj, hvilket de bryder de sig ikke om). Dette har ligeledes været et stort ønske fra svømmehallens side. Hvis der er børn med særlige behov for at have en forælder tættere på (evt. med i vandet) i en længere periode, skal der laves en specialaftale med træneren eller en fra bestyrelsen.

Al indlæring skal tage afsæt i allerede indlærte færdigheder. Svømmerne skal kunne udføre og mestre de aktuelle færdigheder før, der tilføres ny indlæring. Undervisningen tager afsæt i Dansk Svømmeunions undervisningsprincipper ”Moderne svømning”, som ud over tekniske færdigheder også skal give svømmeren en god og positiv oplevelse i og med vand. Indhold og øvelser tilrettelægges ved brug af ”Aquaschool” og ”Aquachamp” koncepterne.

Holdene angiver en aldersinddeling, som skal ses som en hjælp til at indplacere svømmere på det rigtige hold, idet alderen som udgangspunkt angiver den motoriske udvikling, som underviseren kan forvente af barnet på et givet alderstrin. Dog er det vigtigt at pointere, at alderen kun er en ”retningsgiver” og ikke alene kan afgøre holdplaceringen. Det vil altid være trænerne, der tager stilling til, hvilket hold svømmeren hører til på.

Børns udvikling sker sædvanligvis ”i spring”, hvormed der i de aldersmæssige ydergrænser for de enkelte hold vil være børn, som hurtigt bliver modne til at komme videre til næste niveau, mens andre på samme alder har brug for at blive længere tid på holdet. Der må således være fleksibilitet i undervisningen, der gør det muligt at tilpasse holdene løbende i forhold til svømmernes udvikling, og ikke kun i forhold til motorisk udvikling. Der kan være børn, som er tidligt motorisk udviklet og som hurtigt kan tilegne sig færdighederne, men som ikke vil være klar til næste niveau i forhold til den psykiske og sociale udvikling. Det angivne aldersmæssige overlap på de enkelte hold har til formål at tilgodese de svømmere, som af den ene eller anden grund har brug for flere sæsoner på samme hold.

 

 

Grundlæggende færdigheder

Undervisningen tager afsæt i Dansk Svømmeunions undervisningsprincipper ”Moderne Svømning”, som udover ud over målsætninger for indlæring af de tekniske færdigheder, også skal give svømmerne en god og positiv oplevelse i og med vand.

Instruktørernes faglige kompetencer søges til stadighed udviklet gennem relevante kurser.

Svømmeundervisningen på begynderholdene skal sikre, at svømmerne mestrer de fire grundlæggende færdigheder: elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse. Målet er, at en svømmer skal kunne klare de mange forskellige udfordringer, der er i vand. Færdighederne skal naturligvis lede frem til forskellige svømmearter, men kan også bruges i andre situationer i vandet.

 

ELEMENTSKIFTE

Fra et element til et andet:                Land til vand

Bund til vand

Vand til vand

VEJRTRÆKNING

Effektiv vejrtrækning ved:                  Sanser

Vejrholdning

Udblæsning

BALANCE                                                                   

Kropskontrol;                                   Flyde

Rotere

Kropsposition

 

BEVÆGELSE:

Fremdrift og forskellige svømmearter.

 

Målet er, at svømmerne allerede efter et år skal kunne klare sig så godt i vandet, at de kan udføre simpel selvredning, og i løbet af 3 - 5 år skal de kunne beherske stilarterne: crawl, rygcrawl og brystsvømning.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram