K-1
Krav til K1 svømmere
Som K1 svømmer skal du som udgangspunkt svømme træne 4-6 gange om ugen, efter aftale med træneren og styrketræne ”dryland” 1-2 gange om ugen. Det forventes, at du møder til tiden.
Skulle du være forhindret i at komme til træning, skal du melde afbud til træneren inden træning start.
Økonomi og træningsudstyr
Foruden kontingentet skal man påregne udgifter til følgende:
-badedragt/-bukser
-svømmebriller
-udgifter til klubtøj
-badehætte med klublogo
-stort badehåndklæde(mikrofiber)
-drikkedunk bør altid medbringes, ligesom det specielt i hårde træningsperioder kan anbefales at medbringe lidt spiseligt til efter træningen (kiks, rosiner, frugt- noget der giver god energi), idet kroppen på dette tidspunkt er meget hurtig til
at optage kulhydrater
-stævner
-træningslejr
Aktiviteter på holdet
På K1 er træningen målrettet de større mesterskaber. Er man ikke kvalificeret til deltagelse i disse, vil målet være rettet mod at opnå kravtiderne (typisk skal man senest 4-5 uger før mesterskabet leve op til en kravtid).
Dine egne forventninger som konkurrence svømmer
Svømmeklubben oplever indimellem, at konkurrence svømmere stiller urealistisk høje krav til sig selv.
Konkurrence svømning er en sport, hvor resultater kommer af motivation og indsats.
Kort sagt: hvis man altid møder til træning og yder det bedste, opnår man de bedste resultater!
Selv om man svømmer mod hinanden ved stævner, er konkurrence svømning en individuel sport, og derfor skal man altid vurdere sin egen indsats i forhold til tider, man har opnået ved andre stævner (personlige rekorder).
Når man starter som konkurrence svømmer vil mange opleve, at ens tider hurtigt
bliver meget bedre, fordi man øger træningsmængden betydeligt fra svømmeskolen.
Det samme kan ske, når man rykker op, fordi træningsmængden øges med op til 100 %.
Når man har svømmet i nogle år, vil man være lykkelig for bare at forbedre sin personlige rekord med 1/10 sekund.
Ud over træningsindsats og træningsmængde er der en række faktorer, der vil/kan påvirke din fremgang som konkurrence svømmer:
-I de år, hvor du vokser meget, kan du opleve at gå ekstraordinært meget frem på grund af bedre fysik.
-I år, hvor du slet ikke vokser eller vokser meget langsomt, vil du gå knap så meget frem.
-Nogle piger kan komme ud for, at deres tider ikke forbedres eller endda bliver lidt langsommere i kortere eller længere perioder, mens de er i puberteten.
-Din evne til at tillære dig bedre og mere effektiv svømmeteknik vil påvirke, hvor meget du er i stand til at forbedre dig. Jo større du bliver, jo vigtigere er det, at du har den rigtige svømmeteknik.
-Din kost: Du bliver hvad du spiser og drikker!
-Din fysik: Efterhånden som du bliver større, er det nødvendigt at supplere svømmetræningen med styrketræning, for at man kan blive ved med at forbedre sig.
-Din træningstilstand: Når man bliver en erfaren konkurrence svømmer vil det være vanskeligt at forbedre sig, når man har lange og hårde træningspas (”tung” træning). Forbedringer i personlige tider sker normalt, når man er ”nedtrappet” (dvs. man har i en periode op til et stævne løbende reduceret træningsmængden med henblik på at ”toppe” under stævnet).
Over en hel sæson (August/Juli) vil en konkurrence svømmer normalt blive nedtrappet 2-3 gange.